8 geniale organisationstips til dit badeværelse!
- Kirstine

- 21. jun. 2023
- 2 min læsning

Hvis du ligesom mig elsker at holde dit badeværelse pænt og ryddeligt, så er du kommet det helt rette sted!
Jeg har længe ledt efter smarte løsninger til at holde orden på alle mine uhandy badeværelsesting. Jeg vil spare dig for det kedelige google arbejde og her dele mine 8 yndlingsfund til at få et lækkert og organiseret badeværelse!
Gennemsigtige æsker til skabet
Den nemmeste måde at få et overblik over sine ting er ved at bruge gennemsigtige beholdere.
De her er mega fede, fordi de med deres lille bredde passer perfekt ind i vores Godmorgon vægskabe fra IKEA. Vi bruger æskerne til kategorier såsom barbering og cremer.
Smarte holdere til tandbørste og skrabere
De her holdere er en kæmpe gave til dig selv, hvis du som mig er irriteret over tandbørster, der vælter omkring i dit skab eller i et krus.
Vi har klistret de her holdere på bagvæggen af vores skab, og nu er der altid styr på vores el-tandbørster. Og mega smart er også at de kommer i forskellige farver, så hvert familiemedlem kan få sin egen farve til at holde tandbørsten.
De kan med fordel også bruges til at holde barberskrabere eller lignende!
Justerbar håndklædeholder
Øj hvor har jeg ledt længe efter en pæn og praktisk holder til vores håndklæder. Denne her er super elegant og smart, fordi den kan justeres i bredden og passe perfekt til ethvert badeværelse.
Den har smarte kroge til at hænge badebørstee og svampe og en lille hylde til ubrugte håndklæder eller en lille plante.
Gennemsigtige æsker til opbevaring
Kan man få for mange æsker? Nej det tror jeg virkelig ikke. Særligt ikke æsker, der som de her er små og praktiske til Tandstikker, vatrondeller og andre småting. At de er gennemsigtige gør det super nemt altid at gennemskue hvad der er i!
Gennemsigtig æske til vatpinde
En særlig æske til vatpinde er en fed luksus vi har valgt at give os selv. Det gør det meget nemmere at få fat på vatpindene med den smarte åbning i bunden. Og så ser det også bare mega hotelagtigt ud, gør det ikke?
Smarte inddelere til skuffer
Jeg er helt vild med de her skuffeindelere til vores IKEA badeværelsesskab under vasken. Det er visuelt lækkert, at de er gennemsigtige og inddelingen gør, at alle vores små ting ikke flyver rundt i skuffen. Halleluja!
Lækker dobbelt brusestang
Noget af det bedste ved at være på hoteller er de kæmpe brusehoveder! Så hvorfor ikke få en derhjemme?
Med denne her dobbelt brusestang fra Hans Grohe får man både den klassiske men også luksus brusehovedet. 2 i 1 og derved luksus på småt plads. Vi er blevet ret glade for vores!
Dymo til at holde styr på æskerne
Et MUST til alle rum i dit hjem for at organisere er en DYMO. Det giver bedre overblik og sikrer at ALLE i husstanden kan holde orden - særligt på badeværelset!









Kommentarer